En 21-årig mand sidder på anklagebænken i Retten i Næstved. Han er tiltalt for både voldtægt og blufærdighedskrænkelse af en kvindelig ansat på Garderhusarregimentets kaserne i Slagelse. Han nægter sig skyldig.
Den 21-årige mand sidder på anklagebænken tiltalt for at have begået voldtægt og blufærdighedskrænkelse.
Manden nægter sig skyldig i alle anklager.
Ifølge den 21-årige så var der tale om samtykkende sex mellem ham og kvinden. De skulle angiveligt være gået ind på et toilet sammen under en fest på kasernen i Slagelse.
Under afhøringen af den tiltalte bringer anklager Christina Barrow en optagelse frem i retten, skriver B.T.
På videoptagelsen kan man se kvinden ligge med hovedet nede i toilettet. Hun er desuden afklædt mens man kan se manden røre ved hendes ryg. Videoen er optaget på gerningstidspunktet den 12. januar tidligere på året.
“Jeg optog det med hendes telefon, da min egen var løbet tør for strøm”, sagde den tiltalte i sit forsvar.
Tiltalte kan ikke huske præcist, hvorfor han optog videoen, men han fortæller, at det kunne være for at bevise, hvor fuld kvinden var.
Han forklarer videre at videoen er optaget ganske kort efter, at de havde haft sex på toilettet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det skulle have været ganske besværligt grundet den lille toiletbås der er ved kasernens kantine. Han mener at det kun har varet et par minutter da han pentrerede hende.
Kvinden skulle herefter være sunket i knæ. Det opfattede den 21-årige som et tegn på oralsex.
Derefter skulle han, ifølge tiltalen, have tvunget sit lem ind i kvindens mund samtidig med at han holdt fast i hendes hoved og at hun kastede op.
Han fortæller, at kvinden ikke kastede op.
Anklageskriftet beskriver, at han skulle have trukket kvindens bukser ned flere gange, selvom hun hev dem op. Samtidig skulle han have voldtaget hende vaginalt og analt, selvom kvinden sagde stop op mod 20 til 30 gange.
Men det forholder sig slet ikke sådan, siger den 21-årige.
Angiveligt skulle de have brugt en times tid på toilettet. Herefter skulle kvinden have samlet sit tøj og gået mod sin stue på kasernen.
Her skulle han have fulgt med kvinden ind på hendes sovesal og med ud på toilettet endnu en gang.
Herefter fortæller den 21-årige at han var liderlig og gik med ind på toilettet. Her satte han sig på toilettet foran kvinden med sit erigerede lem fremme.
Men da kvinden kaster op igen, giver han op og rejser sig.
“Jeg rejser mig op og går over til spejlet og onanerer i 30 sekunder, så stopper jeg. Jeg manglede fantasi,” siger han og uddyber, at det kan gøre ondt, hvis han ikke får udløsning efter at have været seksuel opstemt.
12. januar blev sagen anmeldt til Sydsjællands og Lolland Falsters Politi. Den 21-årige blev varetægtsfængslet i 13 dage, siden blev han suspenderet og til sidst fyret fra Forsvaret.