29. sep. 2022 - 12:05

Til kamp mod madspild: Uddeler 100.000 stykker GRATIS brød



Organisationen Det Runde Bord uddelte torsdag middag 100.000 stykker gratis brød på Nørreport Station i København.

Formålet er at sætte fokus på madspild.

Sandheden er den, at der hver eneste dag smides masser af mad ud her i landet, selvom det ikke er sundhedsfarligt at spise maden. Det er skidt i forhold de socialt udsatte, som dårligt har til dagen og vejen.

Det Runde Bord er en frivillig forening, som siden 2011 har formidlet overskudsmad til en lang række af landets socialt udsatte samt været til stede på Roskilde Festival, Grøn Koncert og andre store events.