Tidligere voldtægtsdømt kontakter små piger: “Er du jomfru?”

Ved retten i Holbæk sidder en 26-årig mand på anklagebænken. Manden nægter sig skyldig i en grov sag om voldtægt og utallige krænkelser af seksuel karakter på det sociale medie Snapchat.

Anklagemyndigheden er af den opfattelse at manden via tre forskellige Snapchatprofiler, har sendt venneanmodninger rundt til mange tusind profiler.

Ved retsmødet meldte manden pas til de fleste af anklagernes spørgsmål til hans ageren på Snapchat, skriver TV2 ØST.

‘Må jeg se dig i BH?’ Læser senioranklager Andreas Dahl op fra beskeder, som ifølge politiet er skrevet af den 26-årige til en 12-årig pige på snapchat.

Da anklageren spørger ind til hvorfor han har sendt denne besked, svarer den 26-årige ganske kort.

‘Pas’.

Generelt var det sparsomt hvad den anklagede havde medbragt af gloser til retsmødet i Holbæk.

Han nægter sig skyldig, samtidig med han nægter at have haft tre Snapchatprofiler i gang på samme tid.

Den 26-årige skulle også have skrevet med en 14-årig pige, hvor han spørger ind til om hun er jomfru.

Tidligere straffet

Den anklagede mand er tidligere straffet for voldtægt og har allerede siddet 2,5 år i spjældet. Derfor har han også et forbud mod at kontakte unge under 18 år via internettet.

‘Hvorfor kontaktede du dem, når du havde kontaktforbud?’ Spørger anklageren. 

Endnu en gang kan den anklagede kun komme med et enkelt ord: “Pas”.

Da han bliver gået på klingen og spurgt ind til hvorfor han har skrevet det her, på trods af et forbud, gentager han sig selv endnu en gang: “Pas”.

I anklageskriftet på 26 sider, fremgår det at manden er tiltalt for at have kontaktet og blufærdighedskrænket hundredvis af piger under 18 år på Snapchat.

Der er primært rettet henvendelse til små piger i alderen 11-14 år.

Han er blandt andet tiltalt for at have sendt billeder af sin penis, forsøgt at lokke piger til at have sex med ham for penge og at have afpresset pigerne for eksempel ved at true med selvmord.

Brugte selvmord til afpresning af 14-årig

‘Kan ikke mere. Du betyder meget for mig. Jeg begår selvmord’, skrev manden ifølge politiet til en 14-årig pige, der ikke ønskede at mødes med ham.

Anklagemyndigheden er også af den overbevisning, at manden har forsøgt at lokke de små piger med penge.

‘Jeg vil så gerne give dig finger. Du kan få 1000 kroner’, lyder beskeden ifølge anklageren.

Pigen svarede prompte igen på den sindssyge forespørgsel: ‘ Er ikke en luder, der kan købes for penge’.

Manden er i nogle tilfælde lykkedes med at få piger til at sende ham intime billeder via Snapchat.

Den 26-årige desuden tiltalt for et forsøg på voldtægt og voldtægt af en synshandicappet pige på 17 år.

Han var derudover i bessidelse af billeder og videoer af børn, der betegnes som overgrebsmateriale.

Ikke mange ord

Tirsdagens fem timer lange retsmøde var afsat til at høre den tiltaltes forklaring.

Han kunne kun genkende enkelte af de samtaler med mindreårige, som anklageren læste op. 

Under tirsdagens fem timer lange retsmøde var det planen, at man skulle høre den tiltaltes forklaring. Han ville kun stå ved enkelte af de samtaler med mindreårige, som anklageren læste op.

De få ord tiltalte kunne få presset over læberne var blandt andet disse: “pas”, “det ved jeg ikke”, “det kan jeg ikke genkende” eller “det vil jeg ikke udtale mig om”.

Anklagemyndigheden mener at manden, kun få dage efter at være blevet løsladt efter 2.5 års fængsel, straks gik i gang med at bryde kontaktforbuddet.

Ifølge anklageskriftet kontaktede og krænkede manden hundredevis af piger på Snapchat over en periode på cirka tre måneder, før politiet igen anholdt manden. 

Sagen forventes at køre frem til november.

Illustrationsfoto