En 15-årig og en 16-årig dreng er blevet anholdt og sigtet for brandstiftelse efter en storbrand på en skole
Flere meter høje flammer slikkede sig op ad bygning og rejste sig mod himlen i aftenmørket tisdag den 15. oktober.
Her var en massiv brand brudt ud på en folkeskole, og brandvæsenet kæmpede i timevis med at tæmme flammerne.
“Det er en alvorlig sag, hvor branden har betydet store skader på skolen. Heldigvis var der ingen, som kom til skade,” siger politikommissær Kim Brønnum.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Branden skete på skolen på Skolevej i vestsjællandske Vemmelev og endte med, at en stor del af skolens bygningerne brændte ned.
Nu har sagen taget en ny udvikling, da Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har anholdt og sigtet en 15-årig og en 16-årig dreng for at stå bag branden.
Politiet har fundet frem til drengene via efterforskningen.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser i en pressemeddelese, at drengen på grund af deres alder ikke vil blive fremstillet i et grundlovsforhør.
Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer i sagen.
Vemmelev Skole har omkring 450 elever og er placeret cirka ti kilometer sydvest for Slagelse.
Politiet fik anmeldelsen om branden 15. oktober klokken 22.24. Brandslukningsarbejdet stod på i løbet af natten, hvor det lykkedes at minimere skaderne.
Da havde skolen efterårsferie, men skaderne på skolen betød efter ferien, at flere elever måtte blive undervist i andre lokaler.
Det fortalte skolechef i Slagelse Kommune Torben Møller Nielsen efter branden.
– Vi har en fløj med fem stamlokaler, der er brændt ned.
– Der er nogle ganske få sodskader i nogle tilstødende lokaler, men det kan vi nå at rengøre inden på mandag, sagde Torben Møller Nielsen dagen efter branden.