Strømmen er gået, og derfor standser S-togene ikke tirsdag aften på Bispebjerg Station.
DSB skriver på deres hjemmeside:
“Vi spærrer stationen af, og åbner, når vi igen får bystrøm. Vi opdaterer, så snart vi igen standser på stationen.”
Bispebjerg Station ligger på Ringbanen imellem Nørrebro Station og Ryparken Station, hvor S-togene mod henholdsvis Ny Ellebjerg og Hellerup altså må vende, indtil strømmen kommer tilbage.
Netop fordi stationen ligger på Ringbanen, er det begrænset, hvor meget indflydelse strømafbrydelsen får på den øvrige S-togsdrift.