06. aug. 2022 - 19:10

Store flammer: Brand i lade



Der udbrød tidligt lørdag aften brand i en lade på Søndre Forumvej nord for Esbjerg.

“Der var store flammer, men der var ingen fare for hverken mennesker eller dyr. Brandvæsenet fik slukket ilden i løbet af en god halv time,” fortæller vagtchefen fra Syd- og Sønderjyllands Politi til presse-fotos.dk

“Men 100 halmballer er brændt op,” tilføjer han.

Brandvæsenet fortsætter med at være til stede i området i en rum tid endnu, fordi der skal foretages eftersluknings-arbejde.