
Fredag eftermiddag foregik en stor udrykning til en adresse i København, da der var ild i en kælder
Mindst syv brandbiler og to politibiler hastede til Bystævneparken omkring klokken 13.30 fredag eftermiddag, efter Københavns Politi og Hovedstadens Beredskab havde modtaget en anmeldelse om, at der var brand i en kælder.
Beredskabet ankom hurtigt til adressen efter anmeldelsen.
’Der har været ild i en tørretumbler. Det er slukket af vores røgdykkere. Nu efterstår en udluftningsopgave,’ oplyser Hovedstadens Beredskab klokken 14.10.
Tørretumbleren stod i en kælder.
SE OGSÅ: SE VIDEO: VOLDSOM VILLABRAND – VEJEN SPÆRRET
Ingen personer er kommet til skade som følge af branden.







