Onsdag eftermiddag er politiet rykket ud til et hus, hvor man er i gang med en politiaktion. Der er meget politi i området og man har længe undersøgt boligen.
Betjentene har været inde i et hus, hvor man efter længere tids søgen er kommet ud med flere genstande, som er blevet sikret på Vestergade i Særslev
De fundne genstande er blevet lagt i DNA-poser og sikret, hvorefter de er blevet kørt væk fra adressen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Men der er dog ikke mange informationer at hente hos Fyns Politi, hvor vagtchefen ikke kan komme nærmere ind på, hvad politiet har arbejdet på.
“Opgaven er ikke styret fra vagtcentralen, så jeg kan ikke komme ind på, hvad der bliver arbejdet på”, lyder det fra vagtchefen.
Politiet er fortsat i gang med at arbejde på stedet.