En større mængde pakker med snus er blevet fundet henkastet i en skov.
Et lettere mystisk fund af en lang række pakker med snus, som ligger i en skraldespand i en skov, har sat de store spørgsmål i gang.
Hvor kommer snusen fra? Har vi med stjålne vare at gøre? Hvorfor er de smidt ud? Spørgsmålene er mange.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Seks rør med snuspakkerne ligger henkastet på Kirkehelle i Vissenbjerg.
Snus eller nikotinposer er ganske populære i landet, hvor de så småt har fået godt fat i de unge mennesker.
Det er altså et ganske populært produkt, som af ukendte årsager ligger og flyder ved Vissenbjerg.
Nikotinposer ligner snus og tyggetobak. Det er små hvide portionsposer, som består af plantefibre tilsat salte, smagsstoffer og nikotin. De bruges på samme måde som snus, men indeholder altså ikke tobak. De er lovlige at sælge i Danmark.
Der findes også portionsposer, som ligner nikotinposer, men som hverken indeholder tobak eller nikotin. I stedet kan de indeholde koffein.