Sten i karameller knækkede 9-åriges tand: “Det stod ud med blod”

9.klassernens sidste skoledag er en festlig tradition med højt humør og karameller til de yngre elever på skolen. Men i år har flere af de ældste elever fået ideen om at komme sten og tegnestifter i karamellerne, som bliver delt ud til de yngre elever. En af de yngre elever, som er blevet offer for den nådesløse spøg, er 9-årige Lina fra Hvidovre.

Efter karameluddelingen pakkede den unge pige en karamel op og spiste den. Men da hun tyggede på slikket kunne hun mærke, at der var mere en bare blød karamel i indpakningen.

Da Lina tygger en gang til, knækker hendes tand på en måde, at hendes mund blive fyldt med blod.

Det fortæller hendes mor Amani til presse-fotos.dk.

LÆS OGSÅ: 9.KLASSER SMIDT HJEM: PUTTEDE TEGNESTIFTER I KARAMELLER OG KASTEDE DEM UD TIL DE YNGRE

“Jeg tænker slet ikke, at det kan være sandt, så jeg måtte have et billede fra hende. Først bliver jeg bare pissevred og bekymret. Men da jeg ser billedet, kan jeg se, at det bestemt ikke er en spøg. Og så begynder jeg at finde ud af, hvad vi kan gøre”, siger Amani, der er mor til Lina.

Kan ikke spise aftensmad

Efter hændelsen kommer den 9-årige pige hjem, fordi det ikke har været muligt at komme igennem til en tandlæge. Men Lina må springe aftensmaden over, da hun har for ondt i munden og ikke er tryg ved at tygge maden.

“Jeg skal nu have fat på akuttandlægen, som jeg først kan komme igennem til i fredag morgen. Jeg håber, at vi kan få en tid med det samme. Ellers må vi vente til næste uge”, fortæller den bekymrede mor, som også har været i kontakt med ledelsen på Engstrandskolen, hvor Lina går i 3.D.

Skolen kan ikke gøre særlig meget

Skolelederen har forsikret Amani om, at ledelsen vil tage hånd om hændelsen, så denne spøg ikke fortsætter til næste år.

Men det kan være svært at få fat i gerningspersonerne, hvis ingen af eleverne siger noget, mener Amani.

” De kan nok ikke gøre noget ved det, men jeg føler, at de har taget min bekymring til sig og de virkelig er bekymret for min datter. Men det er nok svært at komme frem til, hvem der har gjort det”, afslutter hun.