Skyderi på åben gade

Københavns Vestegns Politi er mandag morgen og formiddag rykket ud til en adresse i forbindelse med et muligt skyderi

Billeder fra stedet viser mandag morgen adskillelige skudhuller i en bygnings facade på Hørkær i Herlev.

Københavns Vestegns Politi bekræfter samtidig, at politiet er til stede omkring adressen, i hvad de betegner som et ‘mistænkeligt forhold’.

‘Vi er pt. tilstede i området omkring Hørkær i Herlev, hvor vi undersøger mistænkeligt forhold. Vi har pt. ikke yderligere oplysninger,’ lyder det fra politiet på det sociale medie X.

Anmeldelsen om forholdet er indløbet klokken 05.35.

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke ønsker om at komme med yderligere kommentarer i sagen. Politiet har altså endnu hverken be- eller afkræftet, at der er tale om et skyderi trods skudhullerne i facaden.

Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at flere betjente sammen med hundepatruljer og teknikere arbejder på stedet.

“Et større område er blevet afspærret herude, mens der foretages undersøgelser,” lyder det fra vores udsendte.

Desuden er brandvæsenet blevet rekvireret for at assistere politiet på adressen.

Senere har Københavns Vestegns Politi bekræftet, at der er tale om et skyderi.

‘Vi har siden kl. 04.35 foretaget undersøgelser på Hørkær i Herlev. Der er afgivet flere skud mod en bygning på stedet. Ingen personer er kommet til skade ifølge vores oplysninger. Det er for tidligt at sige noget om motiv, baggrund og årsager – det undersøges fortsat,’ lyder det fra politiet på det sociale medie X.

Politiet har været ud med en sørgelig nyhed vedrørende den forsvundne student. Politiet har afprøvet næsten alle metoder og kan melde ud om seneste nyt i eftersøgning.