Der udbrød tirsdag brand i en villa på Trekronersvej i Rostved nær Rønde.
“Der er tale om en brand, der er opstået i en udestue, hvorfra den har bredt sig. Der er røgskader i det meste af huset,” fortæller operationschef hos Østjyllands Brandvæsen, Thomas Jørgensen, til presse-fotos.dk
Operationschefen tilføjer, at der ikke er nogen, der er kommet noget til i forbindelse med branden. Der var ingen hjemme, da branden brød ud. Det var en forbipasserende, der slog alarm.
Østjyllands Brandvæsen arbejder i skrivende stund stadig med efterslukning på villaen.




