Hovedstadens Beredskab er torsdag eftermiddag kort før klokken 13.00 rykket ud til jobcentret på Else Sørensens Vej i Rødovre i flere brandbiler.
Her har en stor gruppe mennesker måtte lade sig evakuere fra bygningen, oplyser Presse-fotos.dks udsendte til adressen.
Udrykningen og evakueringen skyldes, at en automatisk brandalarm er aktiveret på stedet.
Efter ankomst foretog brandfolk kontrol af bygningen, men der har ikke umiddelbart kunne konstateres røg eller ild.
Det har siden vist sig, at der er tale om en blind alarm.