Røver stikker af i stjålet bil – Bilen er endt på taget i alvorlig ulykke

Onsdag aften er en blevet truet med en skruetrækker i Bramming. Her er han blevet truet til at tømme sine lommer af en 32-årig mand, der efterfølgende er stukket af i en stjålet bil.

Den 32-årige røver er drønet ned ad Ølufvad Hovedvej ved Esbjerg Lufthavn, hvor han har forsøgt at overhale en lastbil. Det er dog gået lidt for hurtigt og lidt for uopmærksomt, da den stjålet bil er endt på taget.

Det fortæller vagtchefen hos Syd -og Sønderjyllands Politi til presse-fotos.dk.

“Vi fik anmeldelse om gaderøveriet og bilen, som netop er kørt galt. Da vi kommer ud til ulykkesstedet, passer beskrivelsen på røveren og den stjålet bil med gaderøveriet i Bramming”, fortæller vagtchefen.

LÆS OGSÅ: TEENAGER DRÆBT I VOLDSOM ULYKKE MED FLUGTBILIST

Den 32-årige mand fra Esbjerg har ikke noget kørekort og politiet har mistanke om, at han også er påvirket af alkohol.

Derfor er han blevet anholdt på stedet og bliver blandt andet sigtet for røveri, trusler, kørsel uden førerret og tyveri af bilen.

Han er ikke kommet alvorligt til skade, og den spærrede vej er ved at blive åbnet igen.