En røgsky lå over villakvarteret i Odense, efter der var opstået brand i et hus.
Beredskab Fyn hastede mandag middag ud til Egholmen i Odense.
Det sker, efter et hus i villakvarteret var gået i flammer.
Beredskabet var hurtigt tilstede ved adressen. Her fortæller Presse-fotos.dks udsendte, at branden blev forholdsvis hurtigt slukket.
En ambulance er også rykket ud til adressen. Presse-fotos.dk er ikke bekendt med, om nogen er kommet til skade i forbindelse med branden.
Årsagen til branden er fortsat ukendt.