Rækker fuck til politiet: Jeg skærer halsen over på jer

En meget aggressiv og højtråbende mand blev fredag aften anholdt, efter at have truet politiet med at skære halsen over på dem.

Fredag aften udviklede sig alt andet end stille og roligt for en 20-årig mand.

Her bemærkede et par politibetjente nemlig, at han opførte sig meget aggressivt og højtråbende.

Da ordensmagten kontaktede ham ville han bestemt ikke dæmpe sig, derimod kvitterede han med en fuckfinger rettet mod betjentene.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Det oplyser Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi i weekendens uddrag fra døgnrapporten om hændelsen, der foregik i Ramsherred i Næstved.

Betjentene så ingen anden udvej end at anholde manden, der sigtede ham for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Det fik dog bestemt ikke den 20-årige til at falde mere ned, tværtimod.

Jeg skærer halsen over på jer, truede han, hvorfor han også blev sigtet for trusler mod politiet.

Herefter tilbragte han nogle timer i detention og blev løsladt igen tidligt lørdag morgen.

“Har billeder nok til at ødelægge dit liv”. Ung mand truede en pige til at sende billeder.