Politiet spærrer hus af: Kan være rocker-relateret

Politiet har sent søndag eftermiddag spærret et hus af på Amtsvejen i Filskov nær Grindsted i det midtjyske.

Ifølge presse-fotos.dk’s udsendte undersøger politiet noget bag huset, som tilsyneladende er lejet af nogle rockere.

Området hører politimæssigt til Sydøstjyllands Politikreds. Herfra siger vagtchef, Jørn Bryrup, til jv.dk, at politiet undersøger et forhold. Men han kan ikke komme nærmere ind på, hvad dette forhold er.