Onsdag aften er politiet rykket ud på en eftersøgning, hvor man leder efter en plejehjemsbeboer, som er gået fra stedet.
Tidligere på aftenen udsendte politiet en efterlysning på Finn, som er gået fra Plejecenter Rødby.
Finn er sidst set onsdag eftermiddag og politiet har søgt efter ham i flere timer.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Politiet har endnu ikke fundet frem til manden og derfor søger man nu hjælp i offentligheden.
Finn beskrives som:
ca. 170 cm. høj, slank af bygning, iført mørkeblå sweatshirt, lyse jeans og badesandaler.
Ring 114, hvis du kan hjælpe.