Politiet efterlyser selvmordstruet mand

Syd -og Sønderjyllands Politi er mandag eftermiddag til stede ved Alssundbroen i Sønderborg. Der er både betjente og hundepatruljer ved broen, da de er på udkig efter en mand, der betegnes som værende selvmordstruet.

Det oplyser Syd -og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Manden, der hedder Jimmi Paulsen er etnisk dansk, 45 år, cirka 187 cm høj og iført en hvid hospitals t-shirt.

Nu har politiet fundet Jimmi Paulsens bil ved Alssunbroen, og er i gang med at undersøge hele området.

Hvis man har oplysninger om Jimmi, eller har set ham, kan politiet kontaktes på 114.