Dansk festival annoncerer flere ‘kolossale’ navne

En række markante internationale bands er allerede blevet annonceret til festivalen, der nu kan løfte sløret for flere af de op mod 30 kunstnere, der i sidste ende vil være på plakaten.

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Siden 2016 har det københavnske spillested Vega årligt præsenteret en række tunge navne fra ind- og udland under festivalen A Colossal Weekend.

I 2027 fortsætter traditionen med op mod 30 kunstnere, der mellem den 13. og 15. maj vil optræde på det ikoniske spillested samt hos naboen Basement.

Tidligere har arrangørerne løftet sløret for navne som amerikanske A Place to Bury Strangers, skotske Arab Strap og brasilianske Antropoceno.

Onsdag blev en række danske bands ligeledes tilføjet til plakaten. Men nu kigger Vega igen mod det store udland med yderligere syv navne.

Det annoncerer spillestedet selv i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

A Colossal Weekend 2027 foregår både her i Vega og hos naboen Basement. Foto: Vega

For første gang i 10 år

Mens programmet til A Colossal Weekend traditionelt har båret præg af en lang række forskellige genrer, har festivalen generelt et fokus på alt, der findes under paraplytermen ‘heavy’ – deraf titlen på eventet.

Tidligere har markante internationale navne som Godspeed You! Black Emperor, Deafheaven, Chat Pile, Anna von Hausswolff og Built to Spill optrådt på festivalen.

Og gennem årene har danske favoritter som Kellermensch, Eyes, Solbrud, Møl og Speaker Bite Me også været at finde på plakaten.

Se også
Kan blive en Take That-reunion: Robbie Williams kommer til Fyn
Se også
Amerikansk stjerne og maskerede canadiere: NorthSide annoncerer 11 nye navne

I 2027 kommer programmet tilsyneladende endnu en gang til at bestå af en blanding af tunge danske bands og internationale acts.

Mens arrangørerne tidligere på ugen kunne annoncere Lack, Portal Pets, Fredløs og Omsorg, der alle tilhører den førstnævnte kategori, drejer dagens annoncering sig i stedet om en række navne fra udlandet.

Vega fremhæver selv særligt det amerikanske doom metal-band Windhand, der i skrivende stund arbejder på deres første plade siden 2018’s ‘Eternal Return’.

Koncerten under A Colossal Weekend bliver bandets første i Danmark i 10 år. De optrådte senest på Christiania-spillestedet Loppen i 2017.

Britiske Dragged Into Sunlight har heller ikke været i landet siden 2017, hvor de spillede på KB18.

Under A Colossal Weekend opfører de deres ikoniske dødsmetal-album ‘Hatred for Mankind’.

Windhand og Dragged Into Sunlight får selskab i dagens musikpakke af franske Mourir, amerikansk-tyske Dis Fig, belgiske Hemelbestormer, amerikanske Mizmor og svenske This Gift Is a Curse.

Vidste du at, Presse-fotos.dk findes som app? Hent den gratis
her: Presse-fotos.dk App – App Store

Annonce
Annonce
Annonce