Politiaktion i Esbjerg: Anmeldelse om jagtgevær

Syd- og Sønderjyllands Politi var lørdag ved middagstid massivt til stede i området omkring Gl.Vardevej og Hjertingvej i Esbjerg.

Betjentene undersøgte flere ejendomme og opgange i området.

Ifølge presse-fotos udsendte fotograf forlod patruljerne området efter 20-30 minutter.

LÆS OGSÅ: Eksperter advarer. Narko er mere tilgængeligt end nogensinde – den påstand har Presse-fotos journalist testet

“Vi fik en anmeldelse om, at en person gik rundt i området med et jagtgevær. Men anmelderen havde taget fejl, for der var tale om, at en person gik rundt med et jernrør. Vi fik en snak med personen om, at det var uhensigtsmæssigt at gå rundt med sådan et jernrør, og derefter forlod vi området i god ro og orden,” fortæller vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi til presse-fotos.dk