Politi og redning i stor aktion: Men ingen fundet!

Sydøstjyllands Politi, Trekant Brand og Søværnet har søgt med droner, termisk udstyr og en båd, men det lykkedes ikke at finde nogen personer natten til søndag.

Politi, redning og Søværnet blev kaldt til området nord for Østerstrand i Fredericia, fordi der var set en person på et paddleboard ved 22-tiden.

Det er hverken lykkedes at finde et menneske eller et paddleboard.

LÆS OGSÅ: Redningsaktion i Fredericia sent søndag aften

“Vi er næsten sikre på, vedkommende er kommet på land igen. Der er heller ingen melding om savnede personer hverken til os eller Fyns Politi,” siger vagtchef hos Sydøstjyllands Politi til Fredericia Dagblad.

Over for presse-fotos.dk bekræfter Sydøstjyllands Politi, at eftersøgningen blev indstillet efter nogle timer.

“Det er også en mulighed, at nogen har set noget, de troede var noget, og så har de tilkaldt os. Og det er også det rigtige at gøre,” siger vagthavende.