Politi anholder mand nær Esbjerg: Trusler på livet!

Der var tale om trusler på livet, da politiet tidligere lørdag rykkede ud til Daddellunden i Kvaglund nær Esbjerg, hvor de anholdt en mand.

Syd- og Sønderjylland Politi skrev på Twitter:

“Sagen omhandler trusler på livet med bl.a. skydevåben, der er fundet. Der er tale om en attrappistol. Den anholdte er fortsat i politiets varetægt med henblik på vurdering om eventuel fremstilling i grundlovsforhør.”

LÆS OGSÅ: Politiaktion nær Esbjerg: En mand er anholdt

Lidt senere lød det:

“Der er ingen grund til bekymring for beboerne i området, men som tryghedsskabende foranstaltning vil vores patruljer de kommende timer have lidt ekstra fokus på Kvaglund.”

Opdatering kl. 21.55: Politiet vurderer ikke, der er grundlag for varetægtsfængsling, og der bliver derfor ikke noget grundlovsforhør. Manden løslades.