En vej er blevet afspærret i begge retninger i forbindelse med et færdselsuheld. Mindst fem udrykningskøretøjer er på stedet
Onsdag eftermiddag er der sket et færdselsuheld, hvor en bil ifølge den indledende anmeldelse er væltet, og der i den forbindelse kan være fastklemte i køretøjet.
Derfor er flere brandbiler sammen med politiet og en ambulance rykket ud til stedet som assistance.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Uheldet er sket i et sving på Jellingvej i Vejle, som ved 14-tiden er afspærret i begge retninger.
På billeder fra stedet kan det ses, at den pågældende bil nu holder ude i rabatten ved et skovområde.
Det er ukendt, om der er sket personskade, men der er ikke meldinger om, at nogen skal være kommet alvorligt til skade.
Senere lyder meldingen, at Jellingvej er delvist åbnet for trafik igen.
Sydøstjyllands Politi skal nu fastslå de nærmere årsager til færdselsuheldet.