Obs: Manden er nu blevet fundet i live og er blevet kørt til behandling på hospitalet. Derfor fjerner Presse-fotos.dk hans billede, navn og adresse fra artiklen
Politiet er sammen med de pårørende så bekymret for en forsvundet mand, at han nu efterlyses offentligt med navn og billede. Se billedet nederst
M har nu været forsvundet i snart to døgn, og derfor beder politi offentligheden om hjælp.
I en efterlysning fredag aften bliver hans navn og billede derfor delt sammen med et signalament.
Den 51-årige mand blev sidst set torsdag, da han kørte fra sit hjem i ‘nedtrykt tilstand,’ oplyser politiet.
Han forlod hjemmet i sin koksgrå Toyota Yaris – og politiet mistænker, at han kan være søgt mod et særligt område.
M forlod nemlig sit hjem i Vestjylland – og derfor mener Midt- og Vestjyllands Politi at han kan være søgt mod området omkring Fasterholt og brunkulslejerne her.
Det er omkring en halv times kørsel fra hans adresse.
M beskrives af politiet som 51 år, 170 centimeter høj, spinkel med lidt mave, brunt, kort hår og bærer briller.
Hvis du har informationer om M, ser ham – eller du ved, hvor han befinder sig, bedes du kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 1-1-4.