Længeventede våbensystemer ankommet til Danmark i al hemmelighed

Danmarks nyindkøbte artillerisystemer fra Israel er i al hemmelighed netop ankommet til landet. Presse-fotos.dk fangede øjeblikket, da det skete

En efter en bliver stort artilleri og raketkastere ved hjælp af en kran løftet af et skib i Esbjerg Havn.

Onsdag middag ankom de våbensystemer, som den danske stat har betalt 1,74 millarder kroner for til den israelske våbenproducent Elbit Systems.

I alt er der indkøbt 27 systemer.

Artilleri og raketkasterne har været længe undervejs og med megen polemik.

Beslutningen om indkøbene blev taget i januar-måned, da forsvarsminister Jacob Ellemann-Jensen ifølge det politiske medie Altinget gav Folketinget få timer til at sige ja til milliardindkøbet efter en angiveligt kort tidsfrist fra våbenproducenten.

Men efterfølgende har sagen vist sig at være noget kontroversiel.

Tilbuddet på artilleri og raketkasterne fra Elbit Systems havde nemlig ikke behøvet at blive hastet igennem, som Folketinget havde fået forståelsen af fra forsvarsministeren.

Finansudvalget fik den 26. januar at vide, at ordren skulle hastegodkendes inden udgangen af måneden, men en aktindsigt, som Altinget er kommet i besiddelse af, har senere vist, at tilbuddet først udløb i slutningen af juni.

(Artiklen fortsætter under billedet)

SE OGSÅ: VILDT: DØD HVAL SPOTTET FÅ METER FRA STRAND

Nu ser våbnene dog omsider ud til at have ramt dansk grund.

Presse-fotos.dk var til stede på Esbjerg Havn, da det skete.

Dele eller alle af våbensystemerne ankom i et skib til Esbjerg onsdag middag. Torsdag morgen begyndte losningen af våbnene, der med en kran blev løftet af skibet og placeret på havnen.

Syd- og Sønderjyllands Politi kontaktede både onsdag og torsdag Presse-fotos.dks udsendte på havnen for at høre, hvorfor det pågældende skib var så interessant for os.

Politiet havde dog ikke nogen kommentar til, hvad de godt var klar over befandt sig i lasten.

Regeringen valgte at købe artilleri og raketkasterne fra den israelske våbenproducent, efter det blev valgt, at de franske CAESAR-artillerisystemer skulle doneres til Ukraine.