En opsigtsvækkende strid om ord kan få betydning langt ud over retssalen. Fredag falder afgørelsen i sagen, hvor Dansk Folkepartis formand har trukket De Radikales leder i retten efter en kontroversiel politisk udtalelse.
En politisk ordkrig er endt i retten – og fredag kommer afgørelsen, der kan få betydning for, hvor langt danske politikere må gå, når debatten spidser til.
I centrum står to partiledere, Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti og Martin Lidegaard fra De Radikale.
Den ene mener, at grænsen for injurier er blevet overskredet. Den anden forsvarer sine udtalelser med henvisning til den vidtgående ytringsfrihed, politikere nyder godt af.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Nu skal Retten på Frederiksberg tage stilling til, om Lidegaard gik for langt under en politisk debat forud for kommunalvalget sidste år.
Ordene, der udløste et retsligt opgør
Sagen begyndte under Demokratidagen i Randers, hvor omkring 2.000 unge ifølge Messerschmidt var mødt op til politisk debat.
Her rettede Martin Lidegaard en skarp kritik mod Dansk Folkepartis politik på udlændingeområdet. Med henvisning til et interview med Messerschmidt i Weekendavisen sagde den radikale leder blandt andet:
“Man vil gerne internere og deportere tusindvis af medborgere, bare fordi de har en anden tro eller har en anden hudfarve end de fleste af os, der er i rummet her.”
Udtalelsen fik omgående Messerschmidt til at reagere. Han krævede, at Lidegaard trak ordene tilbage, men det skete ikke.
Dermed udviklede den politiske konfrontation sig til en retssag om injurier og ærekrænkelse.
Messerschmidt blev særligt oprørt over ét ord
Især formuleringen om hudfarve ramte DF-formanden hårdt.
Under et retsmøde i august forklarede Morten Messerschmidt, hvorfor han reagerede så kraftigt på udtalelsen.
“Jeg har masser af venner og bekendte, som har en anden hudfarve end mig.”
Han beskrev også, hvordan debatten ifølge ham har fået konsekvenser uden for Christiansborg. Messerschmidt fortalte, at folk fortsat stopper ham og spørger, om de risikerer at blive deporteret på grund af deres hudfarve.
Det er netop den slags beskyldninger, der har gjort sagen til mere end en almindelig politisk uenighed. Spørgsmålet er, om Lidegaards ord var hård, men lovlig politisk kritik – eller om de overskred grænsen for, hvad man må sige om en anden politiker.
Historisk opgør om ytringsfrihed
Sagen har også en historisk dimension.
For mere end 20 år siden var Dansk Folkepartis daværende formand, Pia Kjærsgaard, selv involveret i en principiel retssag om politiske beskyldninger. Hun sagsøgte Karen Sunds fra Folkebevægelsen mod EU, efter at Sunds i 1999 havde kaldt Kjærsgaards synspunkter racistiske.
I 2003 fastslog Højesteret, at udtalelsen var tilladt. Afgørelsen blev et vigtigt pejlemærke for grænserne for politisk debat og ytringsfrihed.
Dengang lød vurderingen fra professor i strafferet Vagn Greve, at ytringsfriheden var blevet udvidet, mens beskyttelsen af den personlige ære og fred var blevet mindre.
Den afgørelse spiller også ind i den aktuelle sag. Lidegaards advokat, René Offersen, har krævet sin klient frifundet og fremhævet, at politikere er omfattet af en særligt vidtgående ytringsfrihed.
Begge partier kan få politisk udbytte
Uanset udfaldet kan sagen få betydning i den politiske debat.
Det vurderer Andreas Thyrring, tidligere særlig rådgiver og chef for Venstres politiske afdeling, som i dag er administrerende direktør og partner i rådgivningsfirmaet Ulveman & Børsting.
Han peger på, at både Dansk Folkeparti og De Radikale har en interesse i at sætte fokus på sagen, fordi udlændingeområdet fylder meget for begge partier.
»De får noget politisk og mediemæssig opmærksomhed på en sag, der er hjerteblod for dem,« siger Andreas Thyrring.
Dermed handler retssagen ikke kun om de konkrete ord, men også om en politisk kamp, hvor begge partier kan få opmærksomhed omkring et område, de prioriterer højt.
Fredag falder afgørelsen
Dommen afsiges fredag klokken 12.45 ved Retten på Frederiksberg. Afgørelsen bliver offentliggjort uden et retsmøde, og derfor skal hverken Morten Messerschmidt eller Martin Lidegaard møde op i retten.
Dermed får en strid, der begyndte under en politisk debat, sit foreløbige punktum i retssystemet.
Afgørelsen kan samtidig blive endnu et pejlemærke i den vanskelige balance mellem politikernes ret til at tale frit og grænsen for beskyldninger, der kan skade andres ære.
