Vildt: Død hval spottet få meter fra strand

En død pukkelhval blev torsdag fundet drivende i Lillebælt. Nu er den endt i vandet få meter fra stranden på Borgsted Banke ved Kolding

I løbet af juli blev en pukkelhval spottet flere gange svømmende rundt i Lillebælt.

Men nu ser alt ud til, at den pågældende hval er død.

Det fortæller museumsinspektør ved Fiskeri- og Søfartsmuseet Charlotte Bie Thøstesen til TV2 Fyn.

“Det kan sagtens være den hval, der sidst var set for 14 dage siden. Den viste dengang tegn på at være svag, og man kan se på den her, at den har ligget i en rum tid. Men de henfalder også hurtigt i det lune sommervand. Så der er en sandsynlighed for, at det er den samme hval,” siger Charlotte Bie Thøstesen til mediet.

Den store hval ligger nu ved stranden på Borgsted Banke efter at have drevet død rundt i Lillebælt.

Det er uklart, hvad der skal ske med den her fra.

En pukkelhval bliver op til 16 meter lang og har en levetid på 45 til 50 år. De store hvaler kan veje helt op til 30 ton.

Pukkelhvalen findes over det meste af verdenen og ses også en gang i mellem i de danske farvande.

Se billeder af hvalen under her: