Overfaldssag på Christiania: Tre anholdte på vej fra Spanien til Danmark

Tre anholdte mænd er blevet varetægtsfængslet i Spanien og vil blive udleveret til Danmark i en sag om overfald på en mand på Fristaden Christiania i København sidst i april i år.

Det skriver Københavns Politi på Twitter.

De tre mænd blev anholdt af spansk politi i sidste uge.

Et større antal mænd er også blevet anholdt i forbindelse med sagen i Danmark.

LÆS OGSÅ: Efter overfald på Christiania: En person er anholdt

Ved overfaldet blev en 20-årig mand overfaldet med slagvåben, spark og knivstik.

Det er uvist, hvornår de tre senest anholdte mænd bliver overført fra Spanien til Danmark.