Oplad din elbil, mens du kører: Sverige bygger ladespor på vej

Vejen vil kunne oplade elbiler, mens de kører på den.

Sverige har nu sat sig for at bygge verdens første permanente elektrificerede vej.

Det vil sige, at det bliver muligt at køre på vejen – og samtidigt få sin elbil opladt.

Det er et kendt problem med elbiler, at opladning er en udfordring på længere ture.

Nu vil Sverige imødegå problemet ved at etablere en elektrificeret vej, hvorved bilerne kan få strøm gennem vejen.

Det skriver Gamereactor.

Det vilde projekt sker på baggrund af flere midlertidige veje, man allerede har etableret i Lund.

Forsøget har båret frugt, og nu er Sverige klar med den første officielle vej.

Allerede i 2025 sigtes der efter, at projektet kan stå færdigt.

Vejen, hvor man kommer til at etablere ladesporet bliver på E20 mellem Hallsberg og Örebro.

Den forbinder både Stockholm, Göteborg og Malmö.

Hvad angår den opladningsteknologi, der anvendes på vejen, har den svenske transportstyrelse, Trafikverket, endnu ikke taget stilling til dette. Sådan skriver techmediet.

En mystisk pakke er blevet fundet på en adresse et andet sted, hvor både teknikere og andet udrykningspersonale er til stede. Læs den historie her.