Kl. 14.20 anmeldte en kvinde, at hun kort forinden var blevet udsat for blufærdighedskrænkelse af en mand, da hun gik en tur i skoven.
En 40-årig kvinde har mandag eftermiddag anmeldt en blufærdighedskrænkelse.
Hun var blot i færd med en gåtur i skoven, da hun gik forbi en mand.
Egentlig gik hun bare forbi, men vendte sig om, da hun hørte manden sige noget.
Da hun får øje på manden, tror hun først, at han står og vinker til hende.
Det viser sig dog at være en lidt anden beskæftigelse, han er i gang med.
Han står og onanerer i skoven.
Kvinden valgte hurtigt at forlade stedet.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
De bringer også et signalement af manden, der nu er efterlyst af politiet.
Manden beskrives som: 20-30 år, alm. bygning, 185 cm høj, kort lyst hår, langærmet trøje, sorte bukser.
Hændelsen fandt sted i Knudsskoven nordvest for Ladegårdsparken i Holbæk.
Vidner som har set den beskrevne mand, og som kan komme med oplysninger i sagen bedes ringe på tlf. 114.