Nyt i sagen om Nicki Bille: “Du skal spise yoghurt i seks uger”

Nicki Bille har trukket mange overskrifter i de danske medier. Nu gør den tidligere fodboldspiller det endnu en gang. For fire uger siden blev Nicki Bille efter et grundlovsforhør i Retten i Glostrup varetægtsfængslet i fire uger.

I dag er der så kommet nyt i sagen om den fallerede fodboldspiller.

Nicki Bille er nu gået med til at forlænge sin varetægtsfængsling med yderligere fire uger.

Det bekræfter hans forsvarsadvokat – Mie Holm Quast – over for Ekstra Bladet.

‘Det er lidt af taktiske årsager, at man frivilligt forlænger varetægtsfængslingen. Jeg kan ikke sige så meget om beviserne og mangel på samme, da der har været lukkede døre. Men det er af taktiske årsager, siger hun’.

Nicki Bille er i denne ombæring mistænkt for at have begået et røveri ved Coop 365 i Hvidovre den 4. september.

Arkivfoto fra dengang Nicki Bille blev skudt.

Her skulle han have stjålet for 176 kroner af forskelige godter såsom papvin, juice og en thaiboks.

To medarbejdere kom dog Nicki i forkøbet, og de nægtede at lade ham slippe afsted med de stjålne varer.

Herefter skulle Bille have taget fat i kraven på den mandlige medarbejder, hvorefter han med sin højre arm løftet kom med følgende trussel.

“Jeg brækker kæben på dig, så du skal spise yoghurt i seks uger”

Den tidligere landsholdspiller gjorde ikke alvor af sin trussel. Han blev dog noget fortørnet, da den ansate sagde, at han ville anmelde det til politiet.

Her skulle han have kaldt manden for en stikker og fulgt om med en trussel om, at han ville fange ham når han havde fri.

36-årige Nicki Bille erkendte under grundlovsforhøret forholdene om tyveri og trusler, men nægtede sig skyldig i røveri og vidnetrusler.

Man skal have de rigtige værdier for at blive dansk statsborger, sådan siger LA i et nyt forslag