Dansk stjerne giver kun én dansk koncert på kommende turné: Har nyt album med

Sidste år gav hun sine første danske koncerter i fem år, da hun udsolgte DR Koncerthusets Koncertsal to gange. Nu vender hun tilbage med nyt album i bagagen.

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Med sit debutalbum ‘Philharmonics’ og særligt debutsinglen ‘Riverside’ markerede den Berlin-baserede dansker Agnes Obel sig straks som et særligt musikalsk fænomen i både ind- og udland.

Ved Danish Music Awards 2011 gjorde hun rent bord og tog samtlige fem priser, hun var nomineret til – heriblandt for årets bedste album og årets bedste kvindelige kunstner.

I 2025 optrådte Agnes Obel for første gang på dansk jord i fem år, da hun spillede to udsolgte koncerter i DR Koncerthusets Koncertsal.

Nu udgiver hun sit første album i seks år, og i den forbindelse drager hun ud på endnu en turné.

Denne gang bliver det dog blot med et enkelt dansk stop – i hvert fald indtil videre.

Det annoncerer DTD Concerts i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Billetsalg og nyt album på samme dag

Da Danmark og flere andre europæiske lande faldt for Agnes Obels musik tilbage i 2010, var hendes lyd båret af klaveret og inspiration fra både folkemusikkens, jazzens og den klassiske musiks verden – med et lille poptwist.

På hendes tre efterfølgende plader har hun gradvist trukket lyduniverset i forskellige retninger og blandt andet introduceret elektroniske elementer i mixet.

Men kernen i Agnes Obels musikalske udtryk er fortsat intakt.

Nummeret ‘Laymelli’, der er førstesingle fra det kommende album ‘The Meaning of Flowers’, er et godt eksempel på dette.

Obels stemme er – selvom den her er lettere forvrænget – stadig lige så skræmmende smuk, og hun maler stadig lige så fortryllende landskaber med lige så stor musikalsk virtuositet.

Det tegner med andre ord godt for den femte studieplade, der udkommer den 18. september.

Som sangerinden også selv har annonceret i et Instagram-opslag, tager hun ‘The Meaning of Flowers’ med sig på en europæisk turné i 2027.

Turen går blandt andet forbi Paris, Amsterdam, Rom, London og Berlin.

Og de tre skandinaviske hovedstader får altså også besøg undervejs.

I København, er det Operaen, der danner ramme om Agnes Obels magiske musik.

Den danske koncert løber af stablen den 3. oktober 2027.

Men allerede fra fredag den 18. september kan du smide det nye album i høretelefonerne og bestille billetter til koncerten.

Annonce
Annonce
Annonce