Flere gange sidste år var organisationer ude med massiv støtte til hjemløse, da der manglede pladser til hjemløse i de store byer. Nu vil Københavns socialborgmester problemet til livs.
Det var en vinter med meget kolde dage, der kom over Danmark i slutningen af sidste år og starten af i år.
Det fik flere organisationer til at råbe op, efter at hjemløse, der ikke kunne finde pladser i især Københavns herberger, blev fundet stivfrosne på gaden.
Det problem skal til livs denne vinter, og derfor bliver der nu indkaldt til krisemøde.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er socialborgmester i København, Karina Vestergård Madsen (Ø), der indkalder til herberger til mødet.
Det skriver Københavns Kommune Socialforvaltning i en pressemeddelelse.
Det sker på bagkant af, at der i de nylige budgetforhandlinger ikke var opbakning til at udvide kapaciteten på byens nødherberger. Derfor skal der nu lægges en plan for den kommende vinter, lyder det.
“Jeg er meget bekymret for den kommende vinter, for sidste vinter var det tydeligt, at vi ikke har nødovernatningspladser nok i København. Nødherbergerne var presset til bristepunktet, og på 24 timer fik Socialforvaltningen gjort Natcafeen på Sundholm døgnåben og klar med ekstra senge.”
“Sammen med nødherbergerne har jeg siden drøftet, hvordan vi kan blive bedre rustede til en ny ekstrem venter, og de scenarier tog jeg med til budgetforhandlingerne. Det lykkedes desværre ikke at få opbakning til forlsaget, og det er jeg meget ærgerlig over, for jeg havde håbet, at der var vilje til at sikre ordentlige forhold for nogle af de mennesker, der har allermindst i vores by,” lyder det fra Karina Vestergård Madsen, der nu vil kigge på andre muligheder.
“Nu er vi nødt til at se på, hvordan vi uden ekstra kommunale midler kan forberede os på det værst tænkelige, hvis vi får endnu en hård vinter, og derfor har jeg indkaldt til et krisemøde med nødherbergerne i København.”
De seneste tal for Det Nationale Forskings- og Analysecenter for Velford, VIVE, viste, at hjemløsheden i de store byer er steget. Antallet i Danmark er således nu på 6028 personer, hvor det ved tællingen før – i 2024 – lå på 5989.
“Der er intet, der tyder på, at behovet for nødovernatningspladser bliver mindre i København denne vinter. Tværtimod viser VIVEs hjemløsetælling, at antallet af hjemløse i vores by er steget, og derfor kan vi ikke bare sidde på hænderne og håbe, at vi går en mild vinter i møde.”
“Derfor er det vigtigt for mig, at Socialforvaltningen mødes med civilsamfundsorganisationerne hurtigt, så vi kan få lagt en plan for, hvad vi gør. Vi har et kriseberedskab i København, når kulden sætter ind, men med 185 flere hjemløse i København ved sidste hjemløsetælling i København i februar i år, så haster det med at få flere hjemløse i egen bolig og sikre mere humane forhold for dem, der endnu ikke er kommet i egen bolig,” lyder det fra Karina Vestergård Madsen.
Det bliver et krisemøde mellem socialborgmesteren, Socialforvaltningen og civilsamfundsorganisationer, der driver byens herberger, som vil blive sat op.
Det er forventningen, at mødet finder sted den 21. september.