Nååååårh: Denne lille hund savner sin ejer

Politiet har fundet denne lille hund på Als, der mangler sin ejer.

“Wuf – denne lille bomuldsherre uden hundetegn, chip eller lignende er samlet op i Nordborg. P.t. kører den politibil, men vurderes umiddelbart uegnet i styrken. Den vil derfor gerne hjem til sin familie. Er du eller kender du familien, så giv et ring på 114. Vagtchefen,” skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

(Opdatering tirsdag kl. 17.33: Hund og ejer er genforenet)