Live fra retten: Vidner til mordet i Søborg

Kort overblik: Tirsdag er der vidneforklaringer i retten, hvor en 35-årig mand blev myrdet i en sort leaset bil foran en 12-årig pige. Fire mænd sidder tiltalt i retten for henholdsvis at udføre mordet, planlægge det og endeligt agere flugtbillist.

10.28

Våbenteknikeren takker af

Efter nogle afklarende spørgsmål forlader våbenteknikeren nu retten.

Det næste vidne er først indkaldt til klokken 11.25.

10.19

Stod en meter fra, da gerningsmanden skød afdøde direkte i hovedet

Vurderingen er, at gerningsmanden først har affyret skud inden gerningsmanden har rykket sig, og har stået med en "spidsvinkel" mod bilen.

Der er flere skud der har ramt fælgen, lyder vurderingen.

Dertil er der blevet rykket sig inden, gerningsmanden altså har trådt hen i en mere direkte linje.

Ingen af de tiltalte ser ud til at reagere synderligt på de detaljer, der netop bliver gennemgået om gerningsstedet.

Det vurderes, at der har været omkring en meters afstand fra det affyrede våben til afdødes kasket.

Gerningsmanden kunne godt have stået tættere på.

Der var så meget blod, at det ikke kunne vurderes helt tydeligt, hvor langt eller tæt på, som gerningsmanden har stået.

10.15

Stiller spørgsmålstegn ved egen vurdering

Det vurderes, at skuddene er blevet affyret fra fortovet og eller cykelstien.

Der blev fundet mulige vævsrester ved en af skudhullerne.

Det er en meget teknisk, tekniker der lige nu forklarer om hans egen erklæring. Nu stiller han spørgsmålstegn ved egen erklæring.

Der er nemlig fundet muligvis fem skudafgivelser og ikke fire. Ifølge tiltalen var det dog seks skudafgivelser.

10.11

Hvad de fandt på gerningsstedet

Højst sandsynligt en Magnum af mærket Ruger.

Højst sandsynligt mener våbenteknikeren, at projektilerne er affyret fra samme pistol.

Projektilerne vejer mere end pistolhylstre, og da der ikke blev fundet pistolhylstre på gerningsstedet, mener våbenteknikeren, at der kun blev affyret en revolver.

10.10

Fundet i baghovedet af afdøde

Der er fundet flere projektiler på gerningsstedet.

Herunder i baghovedet og knæhasen på afdøde.

Dertil er der fundet et affyret projektil inde i bilen, hvor det 12-årige familiemedlem sad.

10.06

Første vidne - våbentekniker ankommet

Dommeren starte med at få en bekræftelse fra vidnet om, at han er våbentekniker.

Han har nemlig udarbejdet flere kriminaltekniske erklæringer i sagen. Særligt de våbentekniske undersøgelser.

Først går vi igennem de arbejdstekniske metoder. Vidnet har selv været ude på gerningsstedet.

10.03

Et vidne er syg

Dommeren fortæller, at forsinkelsen skyldes sygdom blandt en af vidnerne.

Derudover er der planlagt forklaringer hele dagen.

09.57

Vi venter så småt på at starte

Klokken er ved at være 10.00, og retten skal til at starte.

Jeg hørte lige anklage få bekræftet, at "han er her".

09.49

Her er hvad vi ved om mordet

Den 2. maj 2025 blev en 35-årig mand 'lokket' i baghold på Novembervej i Søborg. Da han kom frem med sit 12-årige familiemedlem trådte en mand ud og skød seks gange mod ham, hvoraf obduktionen viste at tre skud ramte ham. En af dem i hovedet.

Derefter gik de to mænd ombord i en taxa, hvorefter de kørte afsted mod først Fredensborg og senere Amager.

Den 27-årige mand - gerningsmand 1 - Snapchat og bevægelser på mobilnetværket bekræfter hans tilstedeværelse i taxaen hele vejen.

Den 24-årige mand skulle på selve morddagen have shoppet i Fields, hvor han købte tøj der er i overensstemmelse med billeder, som flere vidner har taget af en maskeret mand der gemte sig i busken ved siden af drabsstedet.

Den 36-årige taxachauffør fortalte i retten, at han frygtede for sit liv da han fandt ud af, hvad der var foregået. Det er hans egen forklaring.

Anklagemyndigheden mener, at drabet er forbundet med narkokriminalitet.

Og nu skal retssagen så småt til at begynde, så jeg må hellere få afsluttet dette indlæg.

09.34

Overblik - her er deres roller

De fire mænd der er tiltalte er alle tiltalte for forskellige ting. Alle nægter sig skyldige.

Taxachaufføren: Tiltalt for at være flugtbillist. Hans forklaring er, at han ikke vidste, hvad han var en del af. Læs det her. Han er 36 år gammel.

"Gerningsmand 1": Han er tiltalt for at affyre mindst seks skud mod offeret. Han afgav ikke forklaring i retten, men lod anklageren læse hans afhøring op i retten. Det kan du læse om her, hvor han blandt andet også havde sendt en SMS til sin mor kort tid efter drabet med teksten "Ikk' sig det til nogen mor." Han er 27 år gammel.

"Gerningsmand 2": Ifølge tiltalen affyrede han ikke nogle skud, men var til stede og gik hen mod bilen inden han endeligt ikke skød. Han er 24 år gammel.

"Bagmanden": Er tiltalt for at planlægge og koordinere drabet. Han måtte først varetægtsfængsles in absentia (varetægtsfængslet uden selv at være til stede) inden han blev udleveret fra Tyrkiet. Han er 26 år gammel.

Annonce
Annonce
Annonce