30. sep. 2022 - 11:24

Mulig drukneulykke: Livløs person fundet i Københavns Nordhavn



En livløs person er fredag formiddag fundet på Sandkaj i Københavns Nordhavn efter en mulig drukneulykke.

Hovedstadens Beredskab skrev først på Twitter:

“112-melding om mulig drukneulykke ved #Sandkaj i #Nordhavn. En person savnes efter at være gået i vandet. Vi er på vej med flere udrykningskøretøjer, dykkere, overfladereddere og drone.”

Senere lød det:

“Opdatering #Sandkaj: Vi har hurtigt indsat dykkere som har fundet en livløs person i vandet. Mandskabet har straks påbegyndt livreddende førstehjælp. Patienten er nu overdraget til lægen og ambulancen fra Akutberedskabet”.

Københavns Politi oplyser over for presse-fotos.dk, at personen er kørt på hospitalet, og at de afventer nærmere derfra.