
En svinetransport med 600 svin er onsdag tidligt onsdag morgen forulykket på A7-motorvejen nær Neumünster i det nordlige Tyskland.
Ulykken skete omkring klokken 05:45, da svinetransporten var på vej mod Hamborg.
Det er endnu uvist, hvordan svinetransporten endte med at dreje ud i rabatten, hvor den endte på siden.
Ifølge tysk politi, var der 600 levende svin i køretøjet.
En dyrlæge er derfor på stedet, hvor det skal afgøres, om dyrene kan lastes på svinetransporten igen.
Det er endnu uvist, om nogen dyr er kommet til skade – og hvor mange der i så fald er tale om.
Uheldet og det efterfølgende oprydningsarbejde har betydet, at der kun kan køres i det yderste venstre spor på stedet i lav fart, hvilket har givet kø på motorvejen.
Det er endnu uvist, hvor længe der vil være spærret på stedet.



