Et færdselsuheld mellem flere biler på Vestmotorvejen spærrer fredag eftermiddag fuldstændig for trafikken på E20. Der er lige nu mere end 12 kilometer kø
Vestmotorvejen i vestgående retning er fredag kort før klokken 16 blevet fuldstændig afspærret.
Det skyldes et færdselsuheld på motorvejen mellem <37> Sorø og <38> Slagelse Ø.
Politi- og øvrigt redningsmandskab er ankommet til uheldsstedet, hvor oprydningsarbejdet er i gang.
Vejdirektoratet oplyser, at køen som følge af uheldet klokken 15.55 strækker sig over 12 kilometer helt til Fjenneslev.
I den forbindelse skal bilister forvente op mod 30 minutters forlænget rejsetid.
Vestmotorvejen forventes genåbnet snarest, men i den forbindelse er der en masse kødannelse, der skal afvikles.
SE OGSÅ: FÆRDSELSUHELD: LASTBIL MED VARM ASFALT VÆLTET IND OVER CYKELSTI