Lægehelikopter på landevej: Mand kastet af motorcykel i hårdt sammenstød

Illustrationsfoto

Lørdag eftermiddag er en 29-årig man kommet alvorligt til skade efter han er kørt ind i en tuktuk. Motorcyklisten er blevet fløjet til hospitalet, da han er kommet alvorligt til skade.

Sammenstødet har fundet sted på Tårs Landevej ved Sandby, hvor en ældre mand, der kom kørende i en tuktuk, er kørt ud foran motorcyklisten.

Da de to mænd kolliderede, blev manden kastet af motorcyklen og er kommet alvorligt til skade.

Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi Lars Denholt til B.T

Den 79-årige mand i tuktuk’en er ikke kommet alvorligt til skade og er sluppet fra kollisionen med mindre knubs.

Politiet har undersøgt omstændighederne omkring uheldet, hvorefter det er konkluderet, at der er tale om en vigepligtsforseelse og det formentlig er den ældre herre, der ikke har overholdt sin vigepligt.

Efterforskningen er dog stadig i gang, hvorefter sagen vil blive sendt videre til anklagemyndigheden, som formentlig vil se på en bødestraf, oplyser vagtchefen til mediet.

Opdateres…