Mistænkeligt: Politiet afspærrer stort område i forstad

Politiet er mandag morgen til stede i området omkring Hørkær i Herlev, hvor et mistænkeligt forhold undersøges. 

– Vi er pt. tilstede i området omkring Hørkær i Herlev, hvor vi undersøger mistænkeligt forhold. 

– Vi har pt. ikke yderligere oplysninger, lyder det på det sociale medie X fra Vestegnens Politi klokken 05.35 mandag morgen. 

Politikredsen har klokken 06.20 ikke yderligere kommentarer til sagen, oplyses det til Ritzau. 

På billeder kan man se, at et område er afspærret. Flere betjente og en politihund er til stede.