Der er fundet en mistænkelig taske på en restaurant i Odense, som har medført, at togtrafikken på den nærliggende jernbane er stoppet indtil videre.
Fyns Politi skriver på Twitter:
“Vi har afspærret et område ved Fruens Bøge i Odense ved restaurationen Carlslund, idet vi skal undersøge en taske for en mistænkelig genstand. Togtrafikken er i den forbindelse indstillet på Svendborgbanen.”
Opdatering kl. 19.54: Politiet afblæser alarmen.
Fyns Politi skriver på Twitter:
“Vi har ophævet afspærringen ved Fruens Bøge i Odense efter bombetrussel. Taskens indhold viste sig at være ufarlig. Togdriften på Svendborgbanen er ligeledes genoptaget.”