Et trafikstop af en mistænkelig bil har ledt til fundet af en større mængde narko. En mand er blevet anholdt i aftes og varetægtsfængslet lørdag.
Politiet fattede mistanke til en bil, da man formodede at føreren havde sat sig bag rattet i påvirket tilstand.
Derfor blev bilen standset og betjentene tog kontakt til føreren af bilen. Mødet med chaufføren styrkede politiets mistanke om narko og derfor foretog man en gennemsøgning af køretøjet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Den 41-årige mand kørte rundt med 300 gram amfetamin og derfor blev han anholdt i Valby i aftes.
Lørdag eftermiddag kan Københavns Politis Anklagere meddele, at den 41-årige er blevet varetægtsfængslet i 13 dage.