Søndag morgen er politi og redning talstærkt til stede på Usserød Kongevej i Hørsholm, hvor en Mercedes er braget ind i en husmur ved en Bandagist.
Både bilen og huset har fået store materielle skader og brandvæsenet forsøger at stabilisere bygningen, så den ikke braser sammen.
Nordsjællands Politi oplyser til sn.dk, at føreren er en 28-årig mand, som er sigtet for narkokørsel.