Melding om ild i butik i København

Torsdag eftermiddag er brandvæsnet rykket ud med flere køretøjer, da der er kommet melding om brand i en butik i København

Efter anmeldelsen rykkede beredskabet ud med mange køretøjer, men det har vist sig at være mindre alvorligt end først antaget.

Det skriver Hovedstadens Beredskab på X.

Ved ankomsten til Østerbro er det konstateret, at der er tale om en tågekanon, der er gået af i butikken.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Ved ankomst konstateres udløst tågekanon i butik hvorfor #HBeredskab nedgraderer og vender retur til brandstationerne”, skriver beredskabet i opslaget.

De mange køretøjer er derfor blevet sendt retur til stationen og indsatslederen har undersøgt butikken.

Der har ikke været tegn på brand eller fare for personer i forbindelse med hændelsen.

Samme eftermiddag er beredskabet rykket til Vestegnen, hvor man er i gang med at undersøge en melding.