Stor advarsel i dansk ferieparadis: Ekstremt alvorligt

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Danskere bør holde øje med myndighedernes udmeldinger for flere helt specfikke områder i Sydeuropa

Det er feriesæson.

Måske er du kørt afsted på ferie mod solens varme strøg. Måske har du taget flyveren, bussen eller toget.

Uanset hvad er det skønt at kunne lægge hverdagen derhjemme lidt på køl, mens sydens varme får tempoet helt ned.

Men nu skal man altså være opmærksom på myndighedernes meldinger, hvis man befinder sig på ferie på dette populære sted.

Samtidig er danske forsikringsselskaber også ude med advarlser.

“Man skal ikke mindst huske at passe på sig selv, for meget store hagl kan forårsage skader på mennesker,” siger Rasmus Ruby-Johansen, der er ansvarlig for motorskader i If Skadeforsikring, i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto: En campingvogn har fået bulet efter voldsomt haglvejr ved Gardasøen i 2023.
Se også
Danmark opruster: Køber enorme overvågningsdroner

Det europæiske stormprognoseeksperiment, ESTOFEX, som består af meteorologer og meteorologistuderende fra hele Europa, udsender nu en varsel af kategori 3 ekstremt alvorligt for Norditalien.

Det er især fra onsdag eftermiddag og aften, at varslet gælder, da der er udsigt til hagl med en diameter på op mod 8 centimeter, voldsom regn og risiko for tornadoer.

Det er særligt områderne Lombardiet, Emilia-Romagna og Piemonte i Norditalien, der vurderes at have en forhøjet risiko i aften- og nattetimerne.

Derudover ventes vejret over Adriaterhavet at kunne udvikle sig til meget farlige forhold hen over natten og aftentimerne.

Der er også risiko for voldsomt vejr i Slovenien og Kroatien. Her vurderes forholdene dog ikke at være lige så gunstige for ekstreme vejrhændelser som i de norditalienske områder.

If Skadeforsikring opfordrer danskere særligt i Italien til at passe på deres biler på grund af de ventede haglbyger.

“Vi anbefaler vores kunder, som er på ferie i området, at holde øje med lokale varsler og beskytte deres biler,” siger Rasmus Ruby-Johansen.

Forsikringsselskabet råder til, at man ikke kører ud, mens det hagler, og at man om muligt finder et overdækket sted at parkere bilen.

Alm. Brand opfordrer i en pressemeddelelse også kunderne til at beskytte biler, campingvogne og sig selv.

På grund af vejrudsigten har Alm. Brands samarbejdspartner SOS International indkaldt ekstra mandskab til onsdag aften og nat.

Forsikringsselskabet kommer også med en række råd til kunder og skriver blandt andet, hvad man kan gøre, hvis det ikke er muligt at parkere bilen et overdækket sted.

‘Hvis overdækket parkering ikke er mulig, kan du beskytte ruder, soltag, glastag og andre udsatte områder med madrasser, tykke tæpper eller lignende,’ lyder det i pressemeddelelsen.

Ødelæggelser i Tyskland

I det sydlige Tyskland har der også været et voldsomt uvejr.

Det har resulteret i mere end 3.000 nødopkald til Nürnbergs brandvæsen.

Det skriver tyske Bild.

Her er adskillige mennesker blevet såret, træer er blevet revet op med rode, og kældre er blevet oversvømmet.

Blandt andet er en person blevet bragt til traumeafdelingen på et hospital i Nürnberg efter at være blevet ramt af et træ. Desuden blev flydriften i Nürnbergs lufthavn suspenderet i omkring halvanden time tirsdag aften på grund af stormen.

Annonce
Annonce
Annonce