McDonald’s-ansat fik tæv: Politiet sigter seks for vold

Modelfoto

Der er udsigt til, at seks personer bliver sigtet i en sag, hvor en McDonald’s-medarbejder fik tæsk efter at have smidt personer ud, der kastede med maden og i det hele taget ikke opførte sig, som restaurant-gæster forventes at gøre.

Det skriver TV2 Nord på deres hjemmeside med lokalpolitiet i Thisted som kilde.

Oprindeligt var der fire sigtede for voldsepisoden, men det forhøjer politiet altså nu med to.

LÆS OGSÅ: Ansat smed McDonald’s-gæster ud: Så blev han overfaldet med slag og spark

Volds-episoden fandt sted natten til søndag i forrige weekend.

Den 21-årige fik efter at have smidt gæsterne ud slag og spark. Dette skete ude på havneområdet i Thisted. En kvindelig ansat forsøgte at lægge sig imellem, men hun fik også slag – dog uden at komme til skade.

Den 21-årige kom til skade – men ikke alvorligt.