Politiet er lige nu talstærkt til stede i et beboelseskvarter i Greve, hvor man formoder, at der er sket et knivstikkeri – mindst en person menes at være bragt på hospitalet
Midt- og Vestsjællands Politi har tirsdag klokken 15.26 fået en anmeldelse om et knivstikkeri i Freyas Kvarter i Greve.
Derfor har man nu afspærret et område i kvarteret, hvor forholdet undersøges nærmere.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser til B.T., at der skulle være tale om tre gerningsmænd, der endnu er på fri fod.
Man har intet signalement af dem.
“Hvis folk har set noget, som de mener kan være relevant, må de gerne kontakte politiet,” fortæller Jesper Mortensen, der er vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi, til B.T..
SE OGSÅ: VOLDTOG SIN VENINDE: NU SKAL 24-ÅRIG I FÆNGSEL
Der er endnu ingen oplysninger om forurettedes tilstand.
Presse-fotos.dks mand på stedet oplyser dog, at der er afgået en ambulance med politieskorte fra stedet.
OPDATERING KLOKKEN 19.17
Politiet oplyser, at det er en 19-årig mand, der er blevet stukket ned. Læs opdateringen her.