15. nov. 2022 - 18:19

19-årig mand stukket ned



Tirsdag eftermiddag er en 19-årig mand blevet stukket ned i Greve

Tidligere tirsdag kunne Presse-fotos.dk oplyse, at Midt- og Vestsjællands Politi var talstærkt til stede i Freyas Kvarter i Greve i forbindelse med et formodet knivstikkeri.

Nu oplyser politiet, at der er tale om en 19-årige mand, der er blevet stukket ned.

‘På gerningsstedet traf politiet en 19-årig mand, som med et ukendt motiv var blevet tildelt flere knivstik,’ oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 19-årige mand blev efter knivstikkeriet indbragt på hospitalet i en ambulance og er meldt uden for livsfare.

Presse-fotos.dks mand på stedet fortalte, at der kort efter politi- og redningsmandskabs fremkost til kvarteret afgik en ambulance fra stedet med politieskorte.

SE OGSÅ: MASSIVT TIL STEDE EFTER MULIGT KNIVSTIKKERI: LEDER EFTER TRE GERNINGSMÆND

Midt- og Vestsjællands Politi oplyste tidligere på dagen, at man mente, der var tale om tre gerningsmænd.

De er endnu på fri fod.

“Hvis folk har set noget, som de mener kan være relevant, må de gerne kontakte politiet,” fortalte Jesper Mortensen, der er vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi, til B.T..

Der er endnu ikke offentliggjort et signalement på gerningsmændene.

Midt- og Vestsjællands Politi fik anmeldelsen klokken 15.26.

Politiet er stadig til stede i Freyas Kvarter, hvor man fortsat foretager undersøgelser.