Massive forsinkelser for tog flere stedet i landet

DSB forventer, at der vil være omkring 30-40 minutters forsinkelse fra Fyn mod Sjælland fredag

Fredag er der cirka 30 minutter længere rejsetid, hvis man skal med tog mellem Odense og København.

Det skriver DSB på sin hjemmeside.

Årsagen er en fejl på en skinne og en signalfejl på strækningen. Det indebærer, at der kun er et spor at køre i mellem Odense og Nyborg.

DSB forventer, at man tidligst kan køre normalt klokken 15 fredag.

Lyntog, som skal mod København, bliver koblet på tog fra Esbjerg og skilt ad igen i Nyborg.

Det giver forlænget rejsetid på cirka 30-40 minutter fra Fyn mod Sjælland, skriver DSB.

Den anden vej er forsinkelserne mindre. De er på cirka 10-12 minutter fra Odense mod Fredericia, lyder det.

Bliver man mere end 30 minutter forsinket, træder DSB’s rejsetidsgaranti i kraft. I det tilfælde kan man søge om at få sin billet kompenseret på DSB’s hjemmeside.

Fejlen er undersøgt af Banedanmark. Her er konklusionen, at man skal skifte et stykke skinne.